Peter Bruuns evne og vilje til at reflektere over både kompositoriske og grundlæggende spørgsmål om hvad musik overhovedet kan, gør ham til en kunstner, man hverken kan eller ønsker at vige udenom. Man fornemmer i hans værker en overordnet ambition: Troen på muligheden af at finde nye veje inden for arbejdet med melodi, harmoni og tonalitet.

Peter Bruun er konstant i mental bevægelse og prøver hele tiden former, medier og udtryksmåder af. I forsøget på at indkredse hans musik, kan man tilføje: Gentagelsen. Den samlede udtrykskvalitet i komponistens musik kan man nærme sig med ord som klangrigdom, spændstige rytmiske forløb, stilistisk fleksibilitet, udtalt nysgerrighed over for usædvanlig instrumentation, pluralistisk tænkemåde, tonale melodier, gentagelsen som formkonstituerende faktor, forskydning af bestemte tilbagevendende mønstre. De sidste to områder giver musikken en udstrakt tidslig fornemmelse, en oplevelse af en væren i flader eller musik som tilstand. Flere værker giver i kraft af skalaformer og rytmisk profil mindelser til andre kulturers musik - undertiden benævnt som orientalsk eller etnisk musik. Hans åbne sindelag over for de mange former og udtryk gør at hans værker er en smeltedigel for forskellige impulser, hvor det storslåede består i evnen til at samle det usamtidige til nye æstetiske helheder.

Når Peter Bruun taler med stadig tydeligere stemme er det blandt andet fordi han ikke er bange for at være for umoderne. Begreber som avantgarde, retro, modernisme og postmodernisme er ikke for alvor nærværende hos ham. Han er først og fremmest ærlig og oprigtig i omgangen med stoffet og ideerne, snarere end at bestemte mål skal følges. Det er selve denne holdning til musik og det at være med til at realisere den i samspillet med andre mennesker, der gør Peter Bruun til en af sin generations mest interessante komponister.

Musikteater spiller en stor rolle i Peter Bruuns arbejde. Han er medlem af kunstnerkollektivet FIGURA Ensemble, med hvem han har lavet flere musikteaterproduktioner: Bl.a. “MIKI ALONE” (2002) for hvilken han i 2008 modtog Nordisk Råds Musikpris, og senest “Alverden God Nat” (2014). Sammen med FIGURA driver han det musikpædagogiske projekt “Små Komponister”.